Skamstrup Møllelaug er stiftet den 17.september 1992.
De senest vedtagne vedtægter er foretaget i forbindelse med generalforsamlingen 2014 og kan læses nedenfor,
men kan også downloades her
Indhold
§ 1 Navn og hjemsted
§ 2 Møllelaugets formål
§ 3 Møllelaugets medlemmer
§ 4 Generalforsamling
§ 5 Generalforsamlingens dagsorden
§ 6 Bestyrelse
§ 7 Regnskab og økonomi
§ 8 Medlemmernes og bestyrelsens ansvar
§ 9 Vedtægtsændringer
§10 Møllelaugets ophør
Vedtægter for Skamstrup Møllelaug
§1
Navn og hjemsted
Foreningens navn er SKAMSTRUP MØLLELAUG.
Dens hjemsted er Skamstrup by, Holbæk Kommune, Region Sjælland
§2
Møllelaugets formål
Møllelaugets formål er bevarelse og drift af den hollandsk vindmølle på Skamstrup Møllebakke, at bibringe den dens oprindelige funktion og formål, så den fremstår som et levende historisk mindesmærke, et samlingssted for landsbyen og som en turistmæssig attraktion for offentligheden.
§3
Møllelaugets medlemmer
Som medlemmer kan optages personer, foreninger, firmaer og selskaber med interesse i Skamstrup Mølles bevarelse. Medlemskab erhverves ved indbetaling af et årligt kontingent. Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen og dækker et års medlemskab frem til en 31.03 at regne.
§4
Generalforsamling
Generalforsamlingen er Skamstrup Møllelaugs højeste myndighed. Til generalforsamlingen har samtlige betalende medlemmer adgang. Hvert medlem har én stemme. Kollektivt indmeldte foreninger, firmaer og selskaber har ligeledes hver én stemme. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde på generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i aprilkvartal og indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Forslag til den årlige generalforsamling skal være skriftlige og være bestyrelsen i hænde senest 1. marts i året for generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal i bestyrelsen beslutter dette, eller når 1/3 af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter forslag derom.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes ligeledes med 14 dages varsel med motiveret dagsorden og senest 30 dage efter fremsættelse af forslag derom.
De på generalforsamlinger behandlede forslag afgøres ved almindeligt flertal, for så vidt der ikke efter gældende vedtægter kræves kvalificeret flertal (§9 og §10).
§5
Generalforsamlingens dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af stemmeoptællere og protokolfører
- Bestyrelsens beretning
- Regnskab og evt. budget
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsen
- Bilagskontrollant og bilagskontrollant suppleant.
- Eventuelt
§6
Bestyrelse
Bestyrelsen består af 6 medlemmer heraf så vidt muligt en repræsentant fra Foreningen Skamstrup og omegn. Valg til bestyrelsen gælder for en 2-årig periode. På den ordinære generalforsamling er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Til bestyrelsen vælges 2 suppleanter. Én vælges på lige årstal og én på ulige. Valgperioden er 2 år. Til revidering af møllelaugets regnskab vælges 2 bilagskontrollanter og én bilagskontrollant suppleant. Valgperioden er 2 år. En vælges på lige årstal og én på ulige. Bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, med en formand, en næstformand, og en kasserer.
Intet bestyrelsesmedlem kan bestride 2 af disse poster samtidigt.
Bestyrelsen træffer beslutninger på foreningens vegne ved almindeligt flertal.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer er til stede ved et indkaldt bestyrelsesmøde. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørelse.
Bestyrelsen fører referat over de afholdte møder.
Tegningsberettiget er formanden og kassereren i fællesskab eller én af disse i fællesskab med ét bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens samtykke sælge eller pantsætte møllen.
§7
Regnskab og økonomi
Møllelaugets regnskab følger kalenderåret og kassereren fører det daglige regnskab efter retningslinier fra den samlede bestyrelse. Regnskabet afleveres til de valgte bilagskontrollanter inden den 1. marts til revision. Det reviderede regnskab forelægges på den ordinære generalforsamling af den valgte kasserer.
Møllelavets frie midler skal indsættes på en eller flere konti i bank eller sparekasse til bedst mulige forrentning. Konti skal lyde i Møllelavets navn. Kontiene kan benyttes til alle pengetransaktioner, herunder indbetaling af kontingent, og bidrag. Den kontante kassebeholdning må ikke overstige kr.4000 til daglig.
§8
Medlemmernes og bestyrelsens ansvar
Der påhviler hverken de enkelte medlemmer af møllelauget eller enkelte medlemmer af møllelaugets bestyrelse noget personligt økonomiske ansvar, for så vidt der er tale om dispositioner truffet og iværksat i overensstemmelse med beslutninger ud fra bestemmelserne i vedtægternes §4 og §6. Derimod hæfter møllelauget og dets bestyrelse overfor anden part med den til møllelauget til enhver tid tilhørende formue.
§9
Vedtægtsændringer
Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves, at mindst 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer går ind herfor, samt at mindst 10 % af medlemmerne er mødt frem på generalforsamlingen. Er ovenstående ikke opfyldt, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, som afholdes inden 30 dage efter den ordinære generalforsamling, og med motiveret dagsorden. Ved denne ekstraordinære generalforsamling kan vedtægtsændringer foretages, når 2/3 af de afgivne stemmer
går ind herfor.
§10
Møllelaugets ophør
Bestemmelse om Skamstrup Møllelaugs opløsning kan kun træffes efter samme regler, som er gældende for vedtægtsændringer. Ved Skamstrup Møllelaugs ophør overdrages møllelaugets aktiver efter følgende prioritet til:
1.
2.
3.
4.
5.
Foreningen Skamstrup og Omegn
Andelslandsbyen Nyvang
Holbæk Museum
Holbæk Kommune
Region Sjælland,
såfremt disse vil overtage møllens drift. I modsat fald bestemmer ministeren for kulturelle anliggender, hvorledes der skal forholdes med møllelaugets ejendele.