Søndag d. 19 juli kl. ca. 21.45 havde vi et kraftigt tordenvejr over Skamstrup. Lynet slog desværre ned i møllens vinger, og disse er stort set ødelagt. Den ene er knækket halvt af og den anden er flækket på langs.

Samtidig er store dele af elinstallationen i møllen blevet ødelagt. Der er også sket skader med vejbelysningen og i møllehuset.
Vi har haft et møde med vores forsikringsselskab, som dækker stort set alle skader. El-installatøren er godt i gang med at lokalisere de fejl der er, og vores møllebygger kommer og besigtiger møllen efter ferien. Vingerne er så skadet at de skal skiftes helt, men Møllebyggeren har det nødvendige tømmer på lager.
Hvornår vi kan have møllen klar igen så vi kan male mel er på nuværende svært at sige.
Møllen vil fortsat være åben om søndagen kl 13-16 med begrænset adgang på grund af oprydnings- og renoveringsaktiviteter.
