Heri har vi siden oprettelsen af Møllelauget mindst 2 gange om året beskrevet, hvad der sker i og omkring møllen.
Det 1. Vingesus kom på gaden i oktober 1992 og sendes eller omdeles til alle medlemmer, men kan også læses her på siden.
I 2017 – året, hvor Møllelauget har eksisteret i 25 år – har Vingesuset fået nyt flot layout, men indholdet fortæller stadig om, hvad der sker på møllen og i møllelauget.
Desværre tænkte vi ikke på i begyndelsen, at Vingesuset skulle kunne læses på vores hjemmeside. Fremfor helt at udelade nogle af numrene, har vi derfor valgt at skanne dem ind – og du kan printe bladene ud og folde dem. Det er lidt besværligt – så har du i stedet lyst til at sidde i møllehuset på en af vores åbningsdage og læse Vingesuset, giver vi en kop kaffe.